Kalk og kuldioxid for alle​

Kalk og kuldioxid for alle, er et program udviklet til beregning af fundamentale ligevægte af betydning for grundvand og drikkevand – først og fremmest ligevægt i karbonatsystemet.

Programmet er udarbejdet som en Excel projektmappe med et regneark (Vandanalyse), hvor man indtaster eller på anden måde indsætter data (f.eks. kopier og indsæt). Manipulering med og beregning på de indtastede data udføres med knapper for ”Beregn nu”, ”agg. CO2” (beregner indholdet af aggressiv kulsyre). ”Udskriv alt” og ”Udskriv 1. side” udskriver forskellige dele af regnearket. Man kan gemme resultater permanent ved at markere et område og kopiere over i et andet regneark.

img33

Man vælger om beregningerne skal udføres under forudsætning af ligevægt med kalk(spat). Det er et naturligt valg, hvis man f.eks. vil beregne, hvor meget kalk, der kan udfælde efter man har beluftet vand på en iltningstrappe eller efter en INKA beluftning. I det tilfælde skal man også klikke på beregn ”beregn kalkspat” (CaCO3).

Programmet kan også beregne hvor meget kalkmælk der er nødvendigt for at neutralisere den aggressive kulsyre. Hvis man ønsker at tilsætte flere kemikalier samtidigt kan man blot indtaste disse værdier (med negativt fortegn hvis man vil fjerne noget stof som f.eks. afblæsning af kulsyre). Man kan dog kun beregne tilsætning på et af stofferne.​

HUSK at fjerne gamle værdier fra forrige beregning hvis du skal kigge på et nyt problem. Programmet sletter kun i den celle hvor der udføres beregning. De farvede celler er beskyttede af hensyn til fejlindtastninger. Undgå at klippe (crtl+x), da du risikere at fjerne de navnefelter programmet anvender.

Det vil fremgå at der er nogle kombinationer der ikke er så heldige, og der nok også nogen man ikke advares imod. I det hele taget så skal programmet opfattes som et enkelt modelværktøj med de muligheder for fejl det altid giver. De anvendte termodynamiske data er konsistente med danske forhold efter min bedste overbevisning. Du kan kigge på denne grafiske brugervejledning som en yderligere hjælp til at gøre dig fortrolig med navigeringen på rengearket

Programmet kan downloades her i en efterhånden ældre version (Excel 2000 / 2003), der dog har en del trofaste brugere i branchen - fordi den er nem, enkel og praktisk.

Bemærk at der er anvendt makroer til beregningsrutinerne i programmet, hvilket kan give problemer med de automatiske rutiner der overvåger sikkerheden på netværk (firewalls).

I tilfælde af problemer kan jeg sende programmet manuelt med e-mail på opfordring (aktor@aktor.dk). Her kan ris, ros og forslag til forbedringer også sendes​

Firma

AKTOR innovation ApS

CVR: 27971709

Adresse​

Engsvinget 34

2400 København NV

Kontakt

Telefon: 57 80 70 60

E-mail: aktor@aktor.dk